Indtil årsskiftet var ejerskabet af STB Byg i Vejle delt ligeligt mellem Jens Winther og Jan Olesen. Efter gensidig aftale er det ændret.
- Jeg købte ham ud ved årsskiftet. Det er sket som en kombination af, at han gerne ville træde lidt tilbage, og jeg ville gerne køre på for fuld kraft. Jeg er så at sige tilbage i den tidligere rolle, som jeg var i, før Jens for 11 år siden blev adm. direktør. Det glæder jeg mig til, siger ene-ejer, bestyrelsesmedlem og direktør i STB Byg, Jan Olesen.