Der skal flere dygtige hænder til Danmark, hvis byggeriet skal kunne følge med fremadrettet og erstatte dem, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Problematikken blev blandt andet adresseret i efterårets trepartsforhandlinger. En del af aftalen sender de næste to år fem mio. kr. mod Odense. Her holder Workindenmark, der er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, til. De er med i den danske gren af Eures-netværket, som skal trække udenlandsk arbejdskraft mod Danmark.