23948sdkhjf

Silvan sætter nyt direktionshold

Torsdag var der rokade på toppen hos byggecenterkæden Silvan. Her har Jan Becker efter små tre år overladt posten som adm. direktør til Mathias Kerp, mens Klaus Dolmer er trådt ind på posten som indkøbsdirektør.   

Ifølge Jan Becker, der fortsætter sit engagement i byggecenterkæden som bestyrelsesformand, har Silvan med den nye topchef har fået et stærkt kort på hånden.  

– Vi er meget glade for, at Mathias Kerp tiltræder stillingen som ny CEO i Silvan. Han har en bred og ganske unik erfaring som leder fra både konsumvareindustrien og detailhandelen, hvilket vi mener, vil skabe stor værdi for vores virksomhed, siger han i en pressemeddelelse. 

Bemærkelsesværdig historik 

Mathias Kerp, der har østrigske rødder, har været en del af Silvan siden sidste kvartal af 2021. Han skal nu fortsætte med at drive kædens strategiske transformation mod målet om at blive danskernes foretrukne gør-det-selv-kæde. 

– Silvans historik gennem de sidste år er bemærkelsesværdig, mens den altid forbliver tro mod sig selv. Jeg vil gerne fortsætte denne kurs mod vækst og opdage nye muligheder – for Silvan, dets kunder og dets leverandører, siger den nye direktør om fremtidsplanerne.  

Og det har bestemt været en bemærkelsesværdig udvikling, Silvan er undergået, siden tyske Aurelius i 2017 overtog kæden fra Stark Group. De efterfølgende år bød på to- og trecifrede milliontab, og gennem tre år løb det samlede underskud før skat op i næsten 190 mio. kr.  

Også på direktionsgangen var der tale om nogle urolige år. Da Jan Becker i 2019 tiltrådte topposten skete det i en såkaldt delt direktørstilling, hvor han sammen med Morten Juel skulle stå i spidsen for kæden. Der gik dog ikke mere end 60 dage, før Morten Juel i al ubemærkethed forlod posten, da makkerparret ifølge Jan Becker ikke var enige om præmissen for retningen af samarbejdet. Fem måneder efter Jan Beckers tiltræden havde i alt 12 nøglemedarbejdere, heraf minimum syv med ledelsesansvar, forladt Silvan. 

Tilbage i sort 

De seneste par år lader stabiliteten dog til igen at have indfundet sig, og i 2020 høstede kæden frugterne af den tunge turnaround med et resultat på 39,8 mio. kr. før sket – det første overskud siden Aurelius’ overtagelse.   

Med Mathias Kerp i spidsen skal væksten nu fortsættes, og ifølge kæden er vækstplanen baseret på modernisering af butiksnetværket, en state-of-the-art webshop, en fortsat udvidelse af services og et stærkt engagement i at gøre forretningsmodellen grønnere og mere bæredygtig. 

– Klimaforandringerne er den største udfordring, der påvirker alle. Silvan har allerede foretaget store forbedringer i de sidste år for at reducere forbruget af naturens ressourcer for eksempel elektricitet, papir og benzin. Vi tager nu de næste skridt for at opbygge et unikt og mere bæredygtigt produktsortiment og tilhørende services, siger Mathias Kerp. 

Med de to ansættelser udgøres Silvans direktion nu af adm. direktør Mathias Kerp, vicedirektør Michael Lange, indkøbsdirektør Klaus Dolmer, finansdirektør Keld Larsen og salgsdirektør Rasmus Kjærgaard.  

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14