23948sdkhjf

Michael Mortensen er afgået ved døden

Opdatering den 3. februar 2022: Familien til Michael Mortensen oplyser i en pressemeddelelse d.d., at Michael Mortensen døde som følge af et pludseligt hjertestop under en forretningsrejse til Schweiz den 31. januar 2022.

Den kendte entreprenør og bestyrelsesformand i Flügger Michael Mortensen er afgået ved døden. 

Det oplyser Flügger mandag aften i en selskabsmeddelelse til fondsbørsen.

” Det er med meget stor sorg, at Flügger group A/S har modtaget meddelelse om vores formand, Michael Mortensens, alt for tidlige bortgang,” skriver koncernen.

Michael Mortensen blev født i 1972 og var blandt andet med til at opbygge og sælge typehusfirmaetHuscompagniet. Han har også grundlagt typehusproducenten Hybel, samt stiftet Casa, hvori aktiemajoriteten i 2016 blev solgt til kapitalfonden Catacap.

Hos Flügger betyder det formelt, at næstformand og tidligere direktør Jimmi Mortensen konstitueres som formand.

– Det pludselige tab af Michael er ikke alene et stort personligt tab af en vigtig person og mentor, det er også et stort tab for Flügger og for dansk erhvervsliv, som har mistet en sand entreprenør og et overordentligt godt menneske. Mine tanker går til familien i denne enormt svære situation, der har efterladt alle i stort chok, udtaler Jimmi Mortensen i meddelelsen.

Også for Flügger-direktør Sune Schnack er der tale om et stort tab.

– I mange år har Michael været et personligt forbillede for mig. Han har været en kæmpe støtte både personligt og professionelt. Han vil i den grad blive savnet. Jeg kondolerer, og mine tanker går til Michaels familie og hans nærmeste, udtaler han.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt og hvornår, der eventuelt indkaldes til en generalforsamling med henblik på valg af et nyt bestyrelsesmedlem.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156