23948sdkhjf

Nordjysk entreprenør bygger 14.500 kvm hovedsæde til teknologifirma

I Svenstrup syd for Aalborg har TL Byg taget hul på opførelsen af et 14.500 kvm domicil til teknologifirmaet Asetek. Det skriver arkitekterne bag byggeriet, Arkitema, i en pressemeddelelse.

Tirsdag den 18. januar tog Asetek stifter og direktør André S. Eriksen  sammen med Aalborg Kommunes borgmester Thomas Kastrup-Larsen samt grundlægger og medejer af TL Byg Georg Thinggaard det traditionelle første spadestik til det Aseteks nye domicil, som får plads til i alt 220 medarbejdere. 

Byggeriet vokser nu op af jorden, og teknologifirmaets folk vil kunne tage det nye domicil i brug i 2024.

Bygget til innovation 

Asetek producerer vandkøling til globale IT-leverandører som Dell, Fujitsu, Intel og Asus, og i 2021 kastede firmaet sig ud i produktion og salg af simulator gaming-udstyr. Virksomheden er vokset markant siden starten i 1997, og med et mål om at styrke innovationen, vurdere man, at der nu er brug for helt nye rammer til yderligere vækst.

Hovedkvarteret kommer til at varetage flere funktioner, som dermed bliver samlet under ét tag. Der bliver plads til udviklingsafdeling, laboratorier, administration og en del af virksomhedens produktion.

– I dagens jobmarked er beliggenhed og gode faciliteter vigtige for at kunne tiltrække den rigtige arbejdskraft. Vores nye domicil har en fantastisk beliggenhed hvor vi nu kan tiltrække medarbejdere både fra Århus-området såvel som nordfra, og når byggeriet er færdigt, er der ingen tvivl om, at Aalborg har fået et nyt vartegn mod syd, siger André Eriksen i pressemeddelelsen om det nye hovedkontor. 

Det ydre afspejler det indre

Det er Arkitema der i samarbejde med Cowi, har stået bag udviklingen af Aseteks nye hovedkvarter, der får facade ud mod Nordjyske motorvej, og som derfor vil blive tydelig for alle der kører til og fra Aalborg fra syd.  

– Vi har sat flere funktioner sammen i samme hus, og samler dermed flere medarbejdere på samme sted. Samtidig har vi designet et hus, der indirekte viser udviklingen der foregår indenfor. Således kan man se facadens mange vertikale linjer som en reference til kølergitre – altså helt i tråd med Aseteks produkter, fortæller Partner og arkitekt MAA i Arkitema, Mette Julie Skibsholt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156