23948sdkhjf

Licitationen mener: Et lukrativt marked redder byggeriet

Det er måske ikke så overraskende en konstatering, dette skriv har som overskrift.

Men tiderne for bygge- og anlægsbranchen er trods coronakrisens hærgen de sidste par år jo trods alt gunstige. Og derfor skal man heller ikke male fanden på væggen over antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen, som er på vej op.

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad skrev i går, lå antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen sidste år stabilt i forhold til 2020 - men med et lille stigning på 8 pct.

Det er jo langt fra nok til at kalde på krisestemning i branchen, men når man tager i betragtning, at hver fjerde konkurs i dansk erhvervsliv sker blandt bygge- og anlægsvirksomhederne, vidner det jo stadig om, at branchen visse steder stadig kører på økonomisk usikker grund. For branchens virksomheder fylder generelt meget i konkursstatistikkerne, men det positive er, at konkurserne lige nu ligger markant under niveauet for finanskrisen, som tegnede bygge og anlæg blodrødt.

Men der er stadig brug for at råbe lidt vagt i gevær. For DI Byggeri påpeger, at både manglen på medarbejder og stigende materialepriser er med til at slå bunden ud af markedet og bringe nogle bygge- og anlægsvirksomheder i fare.

Man kan derfor håbe på, at de toner, der har lydt fra regeringen om mere udenlandsk arbejdskraft, bliver til noget. Men også at bygherrerne anerkender problemet med stigende materialepriser. De kan jo sagtens stige i forbindelse med et byggeprojekt, og det kan nogle gange vælte en entreprenør, der er låst til en entreprisesum. Det er nu, der skal handles - også selvom vi har et lukrativt marked.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11