Erhvervsbyggeri og ejendomsaktiviteter er en indbringende forretning for totalentreprenøren Daugaard Pedersen A/S. Og det forskudte regnskabsår 2020/21 var ingen undtagelse. Bundlinjen blev således mere end fordoblet og nåede 38 mio. kr., hvilket også var det bedste resultat i mange år hos det Kolding-baserede firma.