23948sdkhjf

Licitationen mener: Det fælles ansvar på byggepladserne

Et årsskifte er typisk også anledning til at kigge tilbage på det år, som netop er gået. Der er både de gode tilbageblik, men så er der også de mindre gode som eksempelvis arbejdsmiljøsituationen i bygge- og anlægsbranchen.

Der er ingen tvivl om, at branchen igennem de seneste mange år har højnet sikkerhedsarbejdet og arbejdsmiljøet på byggepladserne. Men det ændrer desværre ikke ved, at bygge- og anlægsarbejdere stadig mister livet på arbejdet. Ifølge en ny opgørelse fra Arbejdstilsynet døde seks bygge- og anlægsarbejdere i 2021 under arbejdet. Og selvom det eneste positive i tragedien er, at det er to færre dødsfald end året før, er det jo stadig seks for mange.

For det er fortsat næsten hver fjerde dødsulykke på det danske arbejdsmarked, som sker inden for bygge og anlæg, og det vidner desværre om, at branchen fortsat har en lang vej foran sig i forhold til at forbedre sikkerheden.

To af sidste års dødsfald skyldtes fald, og heldigvis har DI Byggeri og 3F på baggrund af dødsulykkerne nu indgået en aftale om at tilpasse reglerne for tagarbejde med en bedre risikovurdering.

Det er bedre sent end aldrig, fordi det jo langt fra er første gang, at der sker faldulykker. Bare ærgerligt at der skulle lig på bordet, før branchen fik tilpasset reglerne.

Bekæmpelse af arbejdsulykker er et fælles ansvar på byggepladserne. Både virksomheder og ansatte har et ansvar her. Lad os håbe, at vi i år ser færre dødsulykker end i 2021.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109