23948sdkhjf

Midtjysk byggefirma skal bygge 45 lejligheder og huse på Nordsjælland

Byggeselskabet Paulsen har indgået aftale om opførelsen af 2. etape af Hornbæk Skovpark for bygherre M. Goldschmidt Ejendomme. Det oplyser byggefirmaet med base i Them ved Silkeborg i en pressemeddelelse.

Projektet omfatter dels 12 etageboliger i to etager på i alt godt 1.100 kvm, dels 33 gårdhavehuse på i alt cirka 3.200 kvm. Det reelle udførelsesareal, inklusive udearealet, er på i alt ca. 23.000 kvm. Kontraktsummen er på 58,2 mio. kr.

Etape 2 udføres i forlængelse af etape 1’s egne etageboliger samt gårdhavehuse. Etape 1 af Hornbæk Skovpark, der omfatter 26 lejligheder og dobbelthuse, blev opført i 2018-2019 med Bgb A/S som hovedentreprenør.                   

Fakta: Hornbæk Skovpark etape 2

Areal: 4.300 kvm

Bygherre: MGE Hornbæk ApS

Bygherrerådgiver: Bygherre selv

Arkitekt: 2T Arkitekter & Ingeniør ApS

Ingeniør: 2T Arkitekter & Ingeniør ApS

Totalentreprenør: Byggeselskabet Paulsen

Kontraktsum: 58,2 mio. kr. (ekskl. moms)

De 12 etageboliger udføres som 3-værelses lejligheder på hver 88 kvm, fordelt over i to etager. Hver lejlighed har egen entré med adgang til garderobe og depotrum, køkken/alrum med opholdsstue, to soveværelser, et badeværelse, samt altan eller terrasse. Bygningen har udvendige altangange med trapper, der giver adgang til førstesalen. 

De 33 gårdhavehuse, af parterne beegnet twin houses, udføres i to typer i én etage: 3-værelses på 104 kvm og 4-værelses på 120 kvm. Alle boligerne har et hovedsoveværelse med eget badeværelse tilknyttet, store værelser, køkken/alrum med opholdsstue, og eget depotrum, have og parkering. 

Etageboligerne og gårdhavehusene adskilles af et fælles naturområde. Omgivelserne er baseret på ønsket om, at boligerne nærmest skal smelte sammen med naturen.

Projektet udføres i totalentreprise og forventes afleveret i vinteren 2023.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125