Opdateret 13/12-21 kl. 16.45 med kommentarer fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Der skal strammes op på bygherrerollen, så alvorlige fejl og mangler på de milliarddyre hospitalsbyggerier kan undgås i fremtiden.
Det er meldingen fra Region Hovedstaden, efter en ny rapport har afsløret, at byggeriet af Nyt Hospital Herlev var spækket med fejl og mangler til trods for, at rådgiveren NNE gennem flere år havde afleveret mere end 3.000 tilsynsnotater og sendt regninger for i alt omkring 35 mio. kr. til bygherren.