23948sdkhjf

Hovedstads-entreprenør vinder renovering i Roskilde

Hovedstadens Bygningsentreprise har vundet hovedentreprisen på en renovering af A/B Dommervængets 12 boligblokke i Roskilde, som står overfor en energioptimering. Det oplyser firmaet med base i Greve på LinkedIn. 

Danakon er totalrådgiver på renoveringsprojektet.  

– Bygherre A/B Dommervænget har fra projektets opstart været optaget af at skabe moderne bæredygtige boliger. Eksempelvis er der valgt højeffektivt isoleringsmateriale, som nedbringer energiforbruget og varmeregningen for den enkelte beboer markant og samtidig har den konstruktionsmæssige fordel at den gør facaden lettere og reducerer derved den samlede konstruktion, forklarer projektleder fra Danakon, Knud M. Stougaard, og uddyber:

– Vi sparer derfor på andre byggematerialer og mindsker det samlede materiale spild. Derudover er der valgt naturskiffer med lang levetid, som facadebeklædning. Alt sammen fører til mindre Co2-fodaftryk.

Miljøsanering på forsvarlig vis

Dommervænget er oprindelig opført som betonbyggeri fra omkring 1966 og består af et dusin boligblokke. Hovedstadens Bygningsentreprise skal på de 12 boligblokke blandt andet efterisolere og opsætte 5.000 kvm facade i naturskiffer, renovere 7.600 kvm tag, og udskifte mere end 3.000 vinduer til lavenergi vinduer.  

– Som hovedentreprenør har vi en særlig opgave i at sikre den omfattende miljøsanering sker på en sikker og forsvarlig vis for både håndværkere og beboere. Derudover har vi særligt fokus på kildesortering af al affald, screening af materialer for at sikre brugbare materialer bliver genanvendt samt ikke mindst mindske ressourceforbruget mest muligt på byggepladsen, fortæller projektdirektør Jesper Max Krustrup, Hovedstadens Bygningsentreprise.

– Vi etablerer eksempelvis flere decentrale oplagspladser, så vi mindsker transport af materiale rund i området mest muligt og anvender eldrevet materiel på byggepladsen, hvilket giver færre gener for beboerne, tilføjer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189