23948sdkhjf

Licitationen mener: Raske hænder bør selvfølgelig arbejde

Omkring 30.000 borgere har siden 1. august søgt om ret til at gå på tidlig pension, fremgår det af nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Den tidlige pension - eller Arne-pensionen som den populært også kaldes - kom på plads sidste efterår og gør det muligt for borgere med et langt og hårdt arbejdsliv at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tre år tidligere end planlagt.

For mange borgere er det utvivlsomt en kærkommen og nødvendig ret, der her kan gøres brug af. Hvis du som 62-årig har stået med en murerske i hånden, siden du var 16 år, kan det ikke undgås, at din krop bliver mærket af det.

Men faren ved Arne-pensionen er, at den fjerner raske hænder fra arbejdsmarkedet, fordi den tidligere pension ikke kræver en lægefaglig vurdering.

Bygge- og anlægsbranchen er i forvejen en af de brancher, hvor medarbejdere må formodes at gøre brug af retten til tidlig pension. I en tid hvor dansk erhvervsliv - og ikke mindst bygge- og anlægsbranchen - skriger efter faglig arbejdskraft, er det derfor en farlig udvikling, vi er inde i her. For tiden kalder jo på tiltag, som øger arbejdskraften og ikke gør det modsatte.

De ældre ansatte skal så vidt muligt fastholdes på arbejdsmarkedet ved at gå på nedsat tid eller andre opgaver. For de rummer fortsat uvurderlig knowhow, som kan gives videre til den yngre generation af håndværkere. Den forsvinder, hvis de lægger sig på sofaen.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125