23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nærum-entreprenør ombygger tidligere frisørskole til stort kontormiljø

Erhvervsfolk erstatter frisører på den gamle frisørskole på Glentevej i København NV, der bliver til i alt 10.386 kvm nye erhvervslejemål.

Jönsson A/S står for totalrenoveringen, der består af tre etagers erhvervsbyggeri med parkeringskælder. Det skriver entreprenørfirmaet med base i Nærum i en pressemeddelelse.

– Vi glæder os over totalentreprisen på dette top-attraktive kontormiljø med plads til 800 arbejdspladser. Der sker i øjeblikket rigtigt mange ombygninger af ældre industribygninger, der bliver til erhvervsbyggeri i København, fortæller Thomas Normann, adm. direktør i Jönsson, i meddelelsen om totalrenoveringen på Glentevej 61. 

– Vi har tilbage i 2018 udvidet vores projektorganisation til netop denne type opgaver og forventer at se flere lignende erhvervsprojekter i ordrebogen fremover, tilføjer han.

Den nye bygning får med sine 2.000 kvm store etageplaner plads til både fællesarealer, cellekontorer, åbne kontorer, mødelokaler, køkken og kantine med plads til 350 spisende. 

I forbindelse med byggeriet udskæres der flere større felter i eksisterende dæk samt udskæringer i den eksisterende tagkonstruktion. På bygningens bagside er der gårdhave på cirka 800 kvm. Der indrettes gårdareal og i eksisterende parkeringskælder etableres 54 p-pladser, ligesom seks parkeringspladser etableres i terræn. Der skal endvidere etableres et særskilt overdækket skur for affald, samt cykelparkering med og uden overdækning. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.139