23948sdkhjf

Licitationen mener: Så er det i arbejdstøjet, byrødder

Tillykke med valget. Og kom så i arbejdstøjet.

Sådan skal opfordringen lyde til de nyvalgte medlemmer af landets kommunalbestyrelser, som 1. januar indtager landets 98 byrådssale.

For der er nok at tage fat på. Selvfølgelig ikke mindst på de primære velfærdsområder som ældrepleje, skoler og institutioner.

Men også på de mere erhvervsrettede områder som infrastruktur, transport og rekruttering af arbejdskraft skal der til at ske noget.

En ny analyse fra Dansk Industri viser, at netop disse tre områder er de vigtigste for erhvervslivet, som kommuner og regionsråd skal prioritere i de kommende fire år.

Ikke mindst inden for rekruttering af arbejdskraft er der nok at tage fat på, hvor historierne om uduelige jobcentre har fyldt meget i valgkampen - ikke mindst i København. Det kan jo ikke nytte noget, at ledige, som faktisk er sunde og raske til at tage et job, ikke også bliver anvist job. Og virksomhederne søger alternative veje i jagten på arbejdskraft. Her bør kommunerne være en aktiv medspiller.

Set med bygge- og anlægsbriller er det selvfølgelig vigtigt, at kommunerne får sat gang i endnu flere energirenoveringer og en forbedring af den eksisterende bygningsmasse.

Så kære by- og regionsrødder - der er nok at tage fat på. Glem ikke jeres erhvervsliv, som trods alt bidrager betragteligt til jeres flere steder slukne kommunekasser. Sæt gerne erhvervsvenligheden højt de kommende fire år.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.14