23948sdkhjf

Licitationen mener: Flad ledelseskultur er en voldsom styrke - brug den!

Da jeg forleden sad og spiste frokost i kantinen - og tilfældigt sad ved samme bord som blandt andet virksomhedens adm. direktør - faldt talen på de forskelligheder der er på arbejdspladser både herhjemme og uden for landets grænser.

Direktøren, som er en del yngre end undertegnede, men dog alligevel over den første ungdom, er ikke bleg for en kvik bemærkning og talen går muntert hen over bordet.

Jeg bidrager til snakken ved gammelklogt at fortælle, at det på flere danske arbejdspladser førhen ikke var almindeligt, at ledelsen og medarbejderne spiste frokost sammen.

Den udmelding skaber lidt usikkerhed i øjnene på de unge. Tager jeg gas på dem?

Og da direktøren fortæller om sine erfaringer fra en ansættelse i Tyskland for år tilbage, taber de unge ved bordet helt kæben og ryster forundret på hovedet.

Den oplevelse kan man godt folde ud og blive klogere på. For netop den flade danske måde at organisere sig på, er et af de stærkeste kort man kan trække, når det handler om fleksibilitet og omstillingsparathed.

Den flade ledelseskultur er inkluderende og skaber loyale medarbejdere, som gerne vil tages med på råd og som ikke holder sig tilbage for at fortælle "bossen" hvad de mener om tingene. Det er en fantastisk styrke i enhver virksomhed. Så det er godt, at vi lever i 2021.

For hver især kan vi rigtig meget, men sammen kan vi det hele!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.141