23948sdkhjf

Håndværker, kan du din bæredygtighed?

Find et AMU-kursus til dig selv eller dine svende og bliv klogere på cirkulær økonomi, affaldsfragmentering, ledelse af bæredygtighed, praktisk energirenovering eller noget helt femte inden for bæredygtigt byggeri.

Find dit kursus på amukurs.dk

Overalt i bygge- og anlægsbranchen tales der om ”bæredygtigt byggeri”, men spiller det nogen rolle for andre end de største byggefirmaer, der bygger til DGNB-platin? Det korte svar er ja! I bygge- og anlægsbranchen kommer mere end 50 % af den årlige omsætning (85-100 milliarder om året) fra renovering, vedligehold og energioptimering af blandt andet enfamilieshuse. Her skal håndværkerne ofte løse opgaver, der involverer rådgivning af mindre bygherrer.

Når fru Jensen skal have nyt tag, skiftet et vindue eller måske have en tilbygning, skal man som udførende håndværker kunne sin bæredygtighed. Hvilke materialer er bæredygtige, når der skal facadepudses, hulmursisoleres og lægges et undertag? Og hvilke teknikker kræver det at arbejde rigtigt og sikkert med de bæredygtige materialer? De spørgsmål skal den udførende håndværker kunne rådgive om – og bagefter kunne lave arbejdet. Der er derfor mange gode grunde til at få pudset bæredygtigheds-kompetencerne af, hvad enten man er svend eller mester.

”…En ting er, at der kommer nye kundekrav i forhold til bæredygtig udvikling, men det leverer også stor værdi, hvis man vil være blandt de virksomheder, der kan tiltrække de dygtigste medarbejdere” siger bæredygtighedschef i Enemærke og Petersen, Anders Strange Sørensen (Licitationen, 14.9.2021).

Efteruddannelse til forskellige elementer af bæredygtigt byggeri er en vigtig kompetence, virksomhederne kan profilere sig på, både når der skal hyres håndværkere og vindes udbud. Kontakt os i Byggeriets Uddannelser, hvis du som mester eller svend vil vide mere om mulighederne for at blive dygtigere til bæredygtighed: Få rådgivning her. Du kan også tjekke amukurs.dk  eller voksenuddannelse.dk – begge steder giver overblik over, hvilke AMU-kurser, der udbydes.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109