23948sdkhjf

Renovering af Østbanen står overfor forsinkelse

En omfattende renovering af Østbanen mellem Køge, Faxe og Stevns, ser ud til at blive afsluttet et års tid senere end hidtil ventet, så den nu ventes færdig i andet halvår 2023. 

Det skriver trafikselskabet Movias, som står bag selskabet Lokaltog, der er i gang med at forberede renoveringen af den 50 km banestrækningen. 

Planen lød oprindeligt på, at banen skulle være færdigrenoveret i tredje kvartal 2022.

Forsinkelsen hænger ifølge Movia sammen med, at Miljøstyrelsen som led i forberedelsen skal beslutte, om projektet kræver en VVM-høring. I den forbindelse har styrelsen anmodet om yderligere oplysninger og varslet forlænget sagsbehandlingstid, inden man vil træffe en endelig afgørelse om projektets eventuelle VVM-pligt. 

– Lokaltog er nu i gang med at fremskaffe de yderligere oplysninger, som Miljøstyrelsen kræver til myndighedsbehandlingen. Miljøstyrelsen har også varskoet Lokaltog om den forventede sagsbehandlingstid i styrelsen, og derfor er der desværre ingen vej uden om, at selve igangsættelsen af renoveringen må vente lidt endnu, udtaler Dorthe Nøhr, adm. direktør i Movia og bestyrelsesformand i Lokaltog A/S, i pressemeddelelsen. 

Movia: Større miljøfokus efter Amager Fælled-sagen 

Ifølge Movia har der efter den praksis, som har været gældende hidtil, normalt ikke været VVM-pligt i forbindelse med sporrenoveringsprojekter. Her henvises til, at Trafikstyrelsen afgjort, at der ikke var VVM-pligt for Banedanmarks store sporrenoveringsprojekt på banestrækningen Roskilde-Ringsted. 

Øget fokus på miljømæssige konsekvenser af større bygge- og anlægsprojekter, samt hensynet til bilag IV-arter (der er beskyttet efter EU's naturbeskyttelsesdirektiverne, red.), som fremhævet i blandt andet sagen vedrørende byggeriet på Amager Fælled, har betydet skærpet fokus generelt, lyder det uddybende fra trafikselskabet. 

Indtil videre forventer Movia og Lokaltog, at renoveringen af Østbanen forsinkes og derfor først forventes færdig andet halvår 2023.

Region Sjælland har bedt Movia og Lokaltog om at udarbejde en revideret tidsplan for sporrenoveringen så snart miljøgodkendelserne er på plads, fremgår det af referatet fra seneste i møde i regionens forretningsudvalg. 

Miljøstyrelsen: Ingen nye krav

Region Sjælland oplyste i april i år, at renoveringen af de snart 40 år gamle skinner ville koste op til 510 mio. kr. 

I sin beskrivelse af forsinkelsen lægger Movia vægt på, at projektet omfatter renovering af skinner og sveller på den 50 km lange strækning. 

Lokalbanens totalrådgiver på detailprojekteringen af Østbanens renovering, Atkins, omtaler i sin beskrivelse af projektet, at Østbanens 15 stationer på forskellig vis skal justeres i forbindelse med banens renovering. Blandt andet fremgår det, at Rødvig Station, som er en af banens endestationer, flyttes én km mod nord. Ligeldes fremgår det, at der ved Faxe Syd Station anlægges et nyt krydsningsspor, hvor der skal etableres en supplerende perron.

Overfor Stevnsbladet afviser kontorchef i Miljøstyrelsen, Niels Bjørkbom, at Miljøstyrelsen stiller nye miljøkrav. Han henviser til, at der ikke blot er tale om renovering af skinner men også eksempelvis en flytning af Rødvig Station og udvidelse af Faxe Syd Station.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14