23948sdkhjf

Licitationen mener: Den er jo helt gal på Sjælland

Driver du virksomhed øst for Storebælt og ikke mindst omkring hovedstadsområdet, skal du åbenbart finde dig i, at kommunens service over for din virksomhed halter gevaldigt i forhold til dine konkurrenter i Jylland og på Fyn.

Endnu engang viser en opgørelse over kommunernes erhvervsvenlighed nemlig, at de jyske kommuner er helt i top med erhvervsvenligheden, mens de sjællandske kommuner og de større byer halter gevaldigt efter.

I den seneste undersøgelse fra DI optræder kun to sjællandske kommuner i top 20. Samtidig er landets fire største byer alle placeret uden for top 50 af de i alt 93 kommuner i undersøgelsen. København ender på en 86. plads.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole slår jo egentlig ret godt hovedet på sømmet, når han siger, at god erhvervsudvikling giver dårlig erhvervsvenlighed. For når kommunerne kan være næsten stensikre på, at virksomhederne nok skal komme til deres kommune, som tilfældet er med ikke mindst de største byer, hvorfor så oppe sig og bruge erhvervsvenligheden som et konkurrenceparameter.

Det er ikke en måde at behandle skatteyderne på. Virksomhederne skæpper godt i kommunekassen, og de burde i bund og grund have noget igen for deres skattekroner. Samtidig kan der jo ikke være den store forskel på at drive erhvervsservice i Ikast-Brande Kommune som i København.

De sjællandske kommuner har i den grad lullet sig i søvn i forhold til erhvervsvenligheden, og set fra virksomhedernes side er det egentlig ret beskæmmende.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094