Ordrebogen bliver stadigt mere grøn hos Cowi, og den udvikling skal også fortsætte i fremtiden.
Det har adm. direktør Lars-Peter Søbye proklameret før. Men da Liciationen - Byggeriets Dagblad fanger ham over telefonen, efter Cowi torsdag præsenterede halvårsregnskab med en ordrefremgang på 1 mia. kr. eller 20 pct., har direktøren tal at bakke om med.
- Det er sådan, at hvis jeg kigger på omsætningen, vi havde i vores første halvår, og sammenligner med omsætningen i første halvår 2020, så er ordreindtaget af projekter inden for grøn omstilling større nu, siger Lars-Peter Søbye.