En ny tendens er så småt begyndt at rulle i landets kommuner. Den såkaldte tiny house-bevægelse er blevet noget, man snakker om, og får med i budgetaftalerne.
Det er for eksempel sket i Vejle, hvor Anja Daugaard, byrådsmedlem for Liberal Alliance Vejle, har fået løftet et forslag igennem om, at Vejle Kommune skal lave plangrundlag for 50 af de små huse, der som tommefingerregel højest er på 45 kvm. Her bliver der tale om off-grid-huse, der selv høster regnvand og vedvarende energi.