DI vil løse medarbejdermangel med tusindvis af seniorer
Arbejdsgiverforeningen Dansk Industri mener, at mangel på arbejdskraft kan løses akut ved at seniorer lokkes til at droppe efterlønnen. Andre løsninger er langt mere påtrængende, lyder det fra 3F Byggegruppen
Den omfattende mangel på arbejdskraft skal løses hurtigst muligt, og et af midlerne er at få flere til at fravælge deres efterløn, mener arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI).
DI foreslår konkret at fordoble den skattefri præmie, som seniorer kan få, hvis de vælger at fortsætte med at arbejde, selvom de er berettiget til efterløn.