Fejlslagen medicin at afskaffe karakterkrav
Det er kommet Enhedslistens Jakob Sølvhøj for øre, at erhvervsuddannelserne i årene siden 2015 har oplevet et markant frafald. I en artikel i fagbladet Folkeskolen insisterer han derfor på, at man bør se på en afskaffelse af de karakterkrav, vi indførte med 2015-reformen, for at sikre en desto stærkere tilgang til uddannelserne. Rigtig nok oplever erhvervsuddannelserne det suverænt største frafald blandt alle uddannelsestyper. Ifølge Danmarks Statistik faldt hele 42 procent fra i løbet af perioden 2015-2020.
Men at afskaffe karakterkravene er simpelt hen for letkøbt. Der vil i stedet være tale om et knæfald for den laveste fællesnævner, hvilket hverken være til gavn for erhvervsuddannelserne, samfundet eller de unge selv.
Statusløft
Tanken bag indførelsen af adgangskrav til erhvervsskolerne var blandt andet at sende et signal om, at det også kræver sin mand/kvinde at tage en erhvervsuddannelse; det var en måde at tilføje uddannelserne et statusløft. Det var desuden et stort ønske at komme ud over denne her -"kan du ikke blive til andet, kan du altid gå på teknisk skole". Endelig var karakterkravene begrundet i, at mange håndværk forudsætter stadig større analytiske evner.
For at sikre adgang for unge med hænderne skruet rigtigt på, men måske med knap så høje boglige evner, fulgte den kattelem, at optagelse også kunne ske på baggrund af samtaler.
Hvis det er Sølvhøjs grundlæggende ærinde at sikre en større tilgang til erhvervsuddannelserne - og det er selvsagt sympatisk - er medicinen en anden.
Enorme krav
Der stilles i dag enorme krav til både lærere og elever - da ikke mindst i udskolingen. Lærerne skal håndtere elever med varierende modenhed, ind imellem psykiske diagnoser og vidt forskellige behov. Eleverne skal navigere i en myriade af uddannelsesvalg måske uden helt at kunne identificere deres personlige faglige styrker.
10. klasse er et afgørende værktøj. Det er her, der skal investeres.
Med udgangspunkt i de udbredte brobygningsforløb bør vi blive endnu bedre til at samtænke teknisk skole og 10. klasse. Det kunne være med elementer af 1. grundforløb med mulighed for at snuse rundt blandt flere håndværksfag, inden uddannelsesvalget træffes - naturligvis med merit, så eleverne ikke får fornemmelsen af at skulle begynde forfra på teknisk skole, når de forlader folkeskolen endeligt. Og det kunne være med en mere håndholdt indsats - kald det bare individuel coaching - der gav de unge mulighed for at blive klogere på sig selv.
Sagt lidt polemisk: Svaret er ikke at nedkvalificere, men at opkvalificere vores unge mennesker. Det skriger en stadig mere kompliceret verden på.
Artiklen er en del af temaet Debat.
