Licitationen mener: Uddannelser giver stadig udfordringer
Af Christian Brahe-Pedersen
Der var uden tvivl masser af glade smil, lettelse og gode forventninger til fremtiden hos de 67.425 kommende studerende, der i sidste uge fik besked om, at de var optaget på en videregående uddannelse.
Det er det næsthøjeste antal optagne nogensinde, men lavere end sidste år. Det var dog forventeligt, da sidste års optag var præget af coronakrisen og en folketingsbeslutning om ekstra studiepladser.
Danmark skal som samfund selvfølgelig glæde sig over, at et så højt antal personer ønsker en videregående uddannelse. Uddannelse er som bekendt det vigtigste råstof, Danmark har.
Når der alligevel er grund til at tage de pessimistiske briller på, skyldes det eksempelvis, at mange velfærdsuddannelser oplever en nedgang i optaget.
Samtidig må de for dansk erhvervsliv så vigtige STEM-uddannelser konstatere et fald i optaget. Alene på diplomingeniøruddannelserne er fem procent færre optaget, og civilingeniørerne oplever et fald på 10 pct. i optaget.
Der er derfor også brug for, at de tekniske uddannelser får tilført langt flere studerende. Det er ikke kun en beslutning, der kan tages på uddannelsesinstitutionerne, men kræver også politisk handling. Og det handler ikke bare om at oprette flere pladser i provinsen. Her viser det sig desværre på andre uddannelser, at det ikke nødvendigvis har den fornødne effekt i og med, at der er få ansøgere.
Hvis det er flere pladser i de store byer, der er løsningen, må man oprette dem.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
