23948sdkhjf

ZURFACE samler produktionen på et samlet sted på Bornholm

Gennem en årrække har ZURFACE både haft produktionsfaciliteter på Bornholm og i Nørre Snede. Faciliteterne i Nørre Snede er ejet af Danske Stenhuggerier. Nu samler ZURFACE produktionen på én lokation på Bornholm.

Den 1. september i år flytter ZURFACE fra Nørre Snede og samler produktionen på Bornholm, men relationen til og samarbejdet med Danske Stenhuggerier i Nørre Snede fortsætter:

- Når vi flytter ud, giver det Danske Stenhuggerier muligheden for at udvide sin egen produktion. Det kommer os til gode, når vi fremover bruger Danske Stenhuggerier som fast samarbejdspartner og underleverandør af bygningssten, siger CEO hos ZURFACE, Jesper Madsen.

Én produktion giver nye muligheder

Foruden produktionsfaciliteterne på Bornholm har ZURFACE lokationer i Randers, Aarhus, Horsens, Svendborg, København og Stockholm. 

- Det giver os nogle logistiske og økonomiske fordele at samle produktionen på ét sted. Vi bliver mere agile og mindre sårbare som virksomhed, blandt andet fordi det frigiver midler og tid, som vi kan investere i nye aktiviteter og ambitioner. Der er altså ikke tale om en retræte – tværtimod, lyder det fra Jesper Madsen, der også lægger vægt på de miljømæssige fordele ved den forestående flytning:

- Vi har fire stenbrud på Bornholm hvorfra vi udvinder natursten – og ved at bearbejde de tunge emner så tæt på udvindingsstedet som muligt, mindsker vi miljøbelastningen.

Gode medarbejdere bliver i Nørre Snede

ZURFACE’s medarbejdere i Nørre Snede fortsætter i deres stillinger – fremover med Danske Stenhuggerier som arbejdsgiver. 

- Det er trist, at vi skal sige farvel til vores dygtige medarbejdere i Nørre Snede. De har ydet mange års god og loyal tjeneste for ZURFACE. Samtidigt glæder det os, at det er kendte ansigter og gode folk, som vi skal samarbejde med hos Danske Stenhuggerier i fremtiden, siger Jesper Madsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.219