Det er fortsat en yderst guldrandet forretning at producere og sælge betonelementer for landets største betonelementproducent, CRH Concrete A/S.
I det netop offentliggjorte regnskab for 2020 fastholder betongiganten således en overskudsgrad på 13,5 pct.
Det er på trods af, at virksomheden for første gang i syv år daler i omsætning. I 2020 realiserede CRH Concrete således en toplinje på 1.734 mio. kr. mod 2.078 mio. kr. året forinden, svarende til en nedgang på 16,6 pct.