I løbet af de kommende ti år vil ni øer på sammenlagt 3,2 millioner kvadratmeter skyde op af vandet ud for Avedøre Holme syd for København.
Det er visionen hos Hvidovre Kommune, som gennem de senere år har arbejdet ihærdigt med at udforme planerne om ’Holmene’, som kan blive Nordeuropas største erhvervsområde.