Den bedste kur mod de vildt voksende boligpriser i storbyerne er mere byggeri. Derfor vil regeringen i de kommende år sætte yderligere skub på byggeriet af nye boliger i Danmark.
Sådan lød budskabet fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), da han mandag talte på Byggeriets Dag 2021, som fandt sted i Industriens Hus i København.