23948sdkhjf

København sætter strøm til krydstogtskibe - By & Havn bliver bygherre

I bestræbelserne på at blive en mere bæredygtig havn får København et nyt landstrømsanlæg, så de tilbagevendte krydstogtskibe kan lægge til kaj på en langt mere klimavenlig måde. 

Arbejdet med Københavns første landstrømsanlæg til krydstogtskibe er forankret i et partnerskab for grønne løsninger i havnen. I partnerskabet har Copenhagen Malmö Port (CMP), som er datterselskab til By & Havn, indtil nu haft hovedansvaret for projekteringen af landstrømsanlægget. Med By & Havns mange års erfaringer med at være bygherre på store anlægs- og infrastruktur projekter, er der enighed om, at By & Havn nu viderefører bygherreansvaret. 

– Vi vil etablere landstrøm til både Langelinie og Oceankaj i Ydre Nordhavn, og det første, vi nu tager fat på, er at få fastlagt, hvordan vi bedst muligt får trukket stærkstrømskabler til begge områder. Det er en kompleks opgave, hvor der skal trækkes et strømkabel fra Indre Østerbro til Ydre Nordhavn - og derfra kabler videre til Langelinie, udtaler adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn, i en pressemeddelelse om projektet. 

Fra CMP lyder det, at man ser frem til i fællesskab at få sikret etableringen af anlægget og til at overtage driftsansvaret for anlægget, når det er færdigbygget. 

Fra Østerbro til Ydre Nordhavn

For at få nok strøm til skibene skal der trækkes et strømkabel fra det offentlige elnet ved Svanemøllen Koblingsstation ved Strandboulevarden på Østerbro til Oceankaj i Ydre Nordhavn, hvor selve anlægget placeres. Fra anlægget i Ydre Nordhavn skal der trækkes strøm videre til Langeliniekaj. 

Hvilken rute, strømkablerne præcist skal trækkes, er ikke fastlagt endnu, og det er den del af projektet, som By & Havn nu skal gennemføre en nærmere vurdering af, inden anlægget kan sendes i udbud, og den videre plan for hele anlægget fastlægges.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Mangor & Nagels tidligere direktør lander ny toppost
Entreprenører kræver flere penge fra Femern A/S
Efter 30 år: Aarsleff er nu ude af Rusland
Her kommer nyt nærhospital og rygcenter: Sætter prisskilt på
Almen boligkæmpe udbyder rammeaftale til 400 millioner kroner
Dårligste resultat i 20 år: Østjysk entreprenør tror på markant fremgang
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.141