23948sdkhjf

Licitationen mener: Store projekter får ofte modstand

Københavnerne skal over de næste 30 år vænne sig til, at talrige jordtransporter vil køre til Refshaleøen i Københavns Havn med jord til etableringen af den nye halvø Lynetteholm.

Det er et af de største anlægsprojekter herhjemme nogensinde, og halvøen skal dels være en del af den fremtidige stormflodssikring af København, dels give plads til 35.000 nye beboere og arbejdspladser.

Som med alle store anlægsprojekter står projekterne da også i kø. Der lurer allerede en risiko for, at sagen bliver indbragt for EU-domstolen, fordi der kun er lavet vvm-undersøgelselser for selve byggeriet af øen, men ikke på den samlede påvirkning af miljøet. Samtidig er vores nabolande ikke synderligt begejstrede for projektet, fordi de frygter for miljøkonsekvenserne. Juraprofessor Peter Pagh sætter desuden over for mediet Byrummonitor.dk spørgsmålstegn ved, om vedtagelsen af anlægsloven er sket efter reglerne.

Det er langt fra ny viden, at store anlægsprojekter møder modstand. Tag bare forbindelserne over Storebælt og Øresund, som i starten mødte stor folkelig modstand. Og senest Femern-projektet, som ikke mindst mange tyskere har problemer med at se det nyttige i.

Store anlægsprojekter vil altid berøre omgivelserne under udførelsen. Derfor påhviler der også myndighederne et stort ansvar for at gøre deres forarbejde godt nok. Politikerne har godt nok sagt god for projektet. Men det lader ikke til, at nabolande og naboer til projektet vil sidde med hænderen i skødet. Tværtimod.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.192