23948sdkhjf

Licitationen mener: Det skal selvfølgelig kunne betale sig at arbejde

Egentlig burde det jo være overflødigt at skrive ovenstående. Men selvfølgelig skal det betale sig at gå på arbejde hver dag.

Det har bare ikke altid været sådan med det nuværende kontanthjælpssystem, som for nogens vedkommende er en sovepude, hvor der ikke er incitamenter nok til at tage et arbejde. Samtidig er det nuværende kontanthjælpssystem kendetegnet ved ikke mindst manglende overskuelighed.

Nu har regeringens særlige ydelseskommission så afleveret sine forslag til et kontanthjælpssystem, som giver et rimeligt forsøgelsesgrundlag, et enklere system og ikke mindst sikrer en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde eller en uddannelse.

Man kan da også sige, at det er på tide, at der bliver taget et opgør med kontanthjælpssystemet, så folk ikke er på offentlig forsørgelse i årevis. Det er jo netop en midlertidig foranstaltning, indtil folk indtræder på arbejdsmarkedet igen inden for en (forhåbentlig) kortere årrække.

Spørgsmålet er hvor bredt et forlig, der kan komme i hus. Højre og venstre side af Folketingssalen ser unægtelig en anelse forskelligt på hele fattigdomsproblematikken, og Enhedslisten har på forhånd truet med valg, hvis ulighed og fattigdom ikke mindskes.

Men er man et ansvarligt parti - uanset partifarve - går man til forhandlinger med en ambition om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Alt andet er at gøre grin med de mange danskere, som tager en uddannelse og har et arbejde - også lavindkomstjob.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094