23948sdkhjf

Jysk supersygehus rykker planen på ny

Flyttetidsplanen for regionshospitalet Gødstrup holder ikke. Der er ganske enkelt for mange udestående trods fremskridt i byggeriet, lyder vurderingen fra byggeorganisationen efter et møde den 26. maj.   

Disse udeståender relaterer sig til det, Region Midtjylland i en pressemeddelelse betegner som "et relativt stort antal fejl, mangler og forsinkede arbejder". Derfor kan man ikke få udstedt myndighedstilladelser i rette tid til, at den nødvendige klargøring, idriftsættelse og installation af hospitalsudstyr kan forsvares at være på plads og testet til 13. september 2021.

Flyttetidsplan var ellers programsat til periode fra 13. september til 31. oktober.

Hertil kommer, bemærkes det også, en række kritiske forhold vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i sammenhæng med brand- og myndighedsgodkendelse. Konkret er der tale om tekniske forhold, der knytter an til brandtrapper og branddøre samt logistiksystemer i form af affald - og linnedsug og AGV transporter. 

Flere scenarier i spil 

I de kommende uger vil der være fokus på planlægning af  færdiggørelse af udeståender i byggeriet, herunder brandtekniske analyser. Sigtet er, at byggeprojektet opnår den fornødne robusthed og sikkerhed, der hører til et højteknologisk og nyt hospital. 

Der arbejdes på forskellige scenarier til en justeret flytteplan. Et af scenarierne rummer fortsat muligheden for en flytning i perioden oktober-december 2021, og derfor fortsætter personalet de nuværende flytteforberedelser, herunder træning og test af nye funktioner og arbejdsgange. 

Regionsrådet bliver forelagt en revideret tidsplan for flytningen inden udgangen af juni.

Forsinket og fordyret 

Byggeriet af det nye storsygehus i Gødstrup nær Herning har været ramt af adskillige forsinkelser og problemer.

I december sidste år kunne projektdirektør Carsten Kronborg fortælle Licitationen - Byggeriets Dagblad, at hospitalet pr. november 2020 havde et dagbodskrav mod entreprenører på cirka 82 mio. kr. Det skyldes ikke mindst, at byggeriet er blevet voldsomt forsinket.

Projektdirektøren fortalte også, at man bygger efter en udbudstidsplan, der angiver, at byggeriet skulle have været færdigt allerede i august 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11