23948sdkhjf

Om et år roterer første kogevask – byggestart på 500 millioners projekt i Aarhus

Første spadestik blev onsdag taget til gravearbejdet ved byggeriet af det nye regionsdækkende hospitalsapotek og nye bygninger til hospitalsvaskeri ved Aarhus Universitetshospital. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse. 

Med gravemaskinernes hjælp ender det med at blive nogle ganske store huller, der skal skabe plads til kældere apotek og vaskeri. 

- Vi har netop markeret rejsegilde for byggeriet af Forum, som kompletterer selve hospitalsbyggeriet. Nu følger første spadestik til et nyt sammenbygget fællesregionalt hospitalsapotek og nye moderne bygninger til vaskeriet, siger regionsrådsformand Anders Kühnau, som var med til at sætte spaden i jorden, i pressemeddelelsen. 

Hoffmann står med totalentreprisen på det – helt præcis – 499,901 mio. kr. dyre projekt. Entreprenørkoncernen skal styre byggerierne i mål i samarbejde med Kjaer & Richter, Nordic Office of Architecture, Spangenberg & Madsen samt Vita ingeniører.  

Klar til kogevask næste sommer

Over jorden bliver apoteket fire etager højt, mens vaskeriets nye bygninger bliver tre etager. En forbindelsesgang skal binde de to bygninger sammen med Aarhus Universitetshospital. 

Hospitalsapotek og vaskeri bliver bygget på de sidste ledige byggefelter ved forsyningsbyen på Aarhus Universitetshospital. 

Første kogevask roterer efter planen på den nye adresse fra slutningen af juni 2022, mens hospitalsapoteket ventes klar til brug fra slutningen af september 2023.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14