23948sdkhjf

Generationsskifte går ind i ny fase hos Fredericia-firma

Arvtageren til topledertjansen hos CJ A/S, Jonathan Smetana, træder et skridt op i Fredericia-entreprenøren som del to af det samlede planlagte generationsskifte. Det skriver CJ i en pressemeddelelse. 

I fjor blev han annonceret udnævnt til vicedirektør, og helt efter planen er vice-titlen nu slettet og Jonathan Smetana er registreret som tegningsberettiget direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med Hans Jørgen Ebbesen som adm. direktør. 

– Den videre plan for generationsskiftet er, at Hans Jørgen Ebbesen fortsætter den gradvise indarbejdelse af Jonathan Smetana til topleder-positionen, som han overtager om et år, mens Hans Jørgen Ebbesen fortsætter i direktionen i en endnu ikke nærmere defineret periode derefter – og det er vi rigtig glade for, forklarer bestyrelsesformand, Lars Martens Clausen, i pressemeddelelsen.

Fakta: 150 ansatte og to afdelinger

CJ A/S beskæftiger knap 150 medarbejdere og har en række rammeaftaler med kommuner og store industriaktører omkring blandt andet daglig service og vedligehold på bygninger, anlæg og tankanlæg.

Hovedkontoret ligger i Fredericia. Siden efteråret 2019 har firmaet også haft en afdeling i Langeskov på Fyn.

– Rollefordelingen mellem Hans Jørgen og Jonathan forbliver aktuelt den samme som hidtil, blot får Jonathan med den nye titel endnu mere formelt og juridisk ansvar end hidtil, tilføjer bestyrelsesformanden. 

Hans Jørgen Ebbesen fokuserer på strategi og administrative samt udviklende opgaver, mens Jonathan Smetana er meget inde over driften i tre afdelinger Bolig & Erhverv, Anlægsarbejder og Service/Tankanlæg.

– Generationsskiftet kører helt efter planen, og jeg er klar og rustet til det næste skridt, også at bidrage til den fortsatte udvikling af virksomheden med stor fokus på digitalisering og bæredygtighed, som vi allerede har meget højt på den daglige agenda og får meget stor kredit for hos vore kunder, siger den kommende adm. direktør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094