Landbruget leverer, industrien producerer, og vi bygger bæredygtigt
Vi skal reducere CO2-udslippet i Danmark. Det kan kun gå for langsomt. Ligesom byggeriet skal landbruget tage ansvar for deres egen sektor. Samtidig med at de vil bevare arbejdspladser og tjene penge - det forstår vi godt!
Det vi ikke forstår, er hvorfor der ikke arbejdes sammen om at nedbringe CO2- udslippet, når der er åbenbare muligheder for at bruge restprodukter fra landbruget i byggeriet. De to sektorer kunne udvikle arbejdspladser, opdyrke nye markeder og bidrage til den nationale målsætningerne.
I regeringens oplæg til en grøn omstilling fremgår det at en fremtidige teknologiske udvikling skal hjælpe med at realisere et reduktionspotentiale på 7,1 mio. tons CO₂ i landbrugs- og skovbrugssektoren i 2030.
Nye teknologier
Ifølge oplægget skal der udvikles nye teknologier, som pyrolyse, der kan omdanne restprodukter fra landbruget, primært halm, til brændstof og biokul. Om end teknologien endnu ikke er færdigudviklet og der skal anvendes end del energi i processen.
Den samlede danske halmproduktion ligger i normale år på 4,4 -5,2 mio. ton årligt. Der er mellem 1,9 og 2,4 mio. ton halm der ikke bjærges, men bliver nedmuldet det vil sige pløjes i jorden. Denne mængde kunne komme på markedet hvis det blev efterspurgt og landmændene finder prisen attraktiv.
Den bæredygtige omstilling har domineret debatten om byggesektorens fremtid men desværre endnu ikke haft en afgørende effekt på selve byggeriet. Langt det meste byggeri er baseret på en konventionel tænkning i konstruktioner, materialevalg og udførelse. Dette på trods af en rivende udvikling i materialer og metoder, der reducerer CO2-udslip, minimerer ressourcespild og for visse produkter binder CO2 i bygningerne.
Om det er reglementer eller vanetænkning der står i vejen for en reel omstilling, er svært at konkludere men det er nok en kombination. En typisk forestilling er at bæredygtige metoder og biobaserede materialer er dyrere og mere besværlige at anvende. I vores erfaring er det oftest ikke tilfældet. I stedet handler det om perspektivet for byggeriet - hvad er tidshorisonten og hvad regnes med i beregningen, hvordan værdisættes klimaaftrykket, indeklima med mere?
Biobaserede produkter
Forandringer er på vej, både fordi det er vores ansvar som aktører i byggebranchen men også fordi kunderne og brugerne kræver det. I de sidste 20 år er der udviklet en lang række biobaserede produkter til bygningsisolering f.eks. hør, hamp, græs, papir eller træfiber. De fås alle i byggemarkederne i dag.
Innovationen og værdiskabelsen består i forarbejdning af en sektors restprodukt til et nyt produkt, som er anvendeligt i stor skala. Det er her at samarbejdsmulighederne mellem sektorerne opstår.
Der er allerede nu småproducenter og virksomheder i gang med at udvikle isoleringsprodukter og modulbyggeri af de biobaserede restprodukter.
Vi er udmærket klar over at udfordringen ikke nødvendigvis er innovation, som for pyrolyse teknologien. Den store udfordring er opskalering, så produkterne kan indgå i det konventionelle byggeri.
Samarbejde - nu
Det er uforløst potentiale i de biobaserede produkter som kunne hjælpes på vej, hvis vi ville. Det kan ske på tre måder.
1) Det offentlige kan anvende produkterne som standard f.eks. i deres udbud og dermed skubbe gang i produktionen gennem efterspørgsel.
2) Staten kan give tilskud til forskning og udvikling på området, så flere biobaserede produkter udvikles og bliver tilgængelige på markedet.
3) Reglementerne kan inddrage CO2-bidrag/-reduktion på lige fod med andre grænseværdier og standarder for eksempel ikke tillade byggeri hvis det overskrider nøgleværdier og anvise biobaserede produkter, når det er muligt.
Der er sikkert andre og bedre forslag som kan fremme et tilvalg af reelt bæredygtige metoder og materialer, reducerer CO2-udslip og skabe arbejdspladser. Men et samarbejde mellem landbruget, industrien og byggeriet er et godt sted at starte - det er en åbenlys fordel for alle parter, for miljøet og klimaet. Teknologien er der - det kan gøres her og nu.
Artiklen er en del af temaet Debat.
