23948sdkhjf

Give Steel runder en halv milliard

En omsætning på over en halv milliard betragtes som acceptabelt hos Give Steel set i lyset af de påvirkninger fra Covid-19, der har resulteret i et uroligt og stærkt konkurrencepræget marked med udsving på stålpriserne.

- Vi har ikke genereret det overskud, vi havde budgetteret med inden coronaen slog ned, men heldigvis er byggebranchen generelt kommet godt igennem, og vi føler os privilegeret, fortæller Torben Larsen, ejer og CEO i Give Steel, og fortsætter:

- Da coronaen slog ned, holdt vi vejret, men holdt fokus på driften. Vi var forberedte på det værste, men har nu lukket regnskabsåret med en omsætningsrekord og en tilfredsstillende bundlinje trods pandemien, som har resulteret i et ekstremt prispresset marked. Vi har set hele byggepladser lukke ned, men stadig opretholdt eksporten på trods af vanskelige adgangsforhold i Europa. Pandemien har selvfølgelig forstyrret den daglige drift og kostet penge. Men vi har fra dag et valgt ikke at tale om krise. I stedet har vi, med fokus og fortsat udvikling, navigeret os rimelig stabilt igennem, uden coronaen har fået lov at fylde så meget hos os, fortæller Torben Larsen.

Mere vækst i vente

Koncernen forventer et højt aktivitetsniveau i 2021, ikke mindst i kraft af en rekordordre på levering af stålkonstruktionerne til den nye tunnelelementfabrik, hvor betonelementerne til Femern-Bælt forbindelsen skal produceres.

Eksportraten forventes at stige som et resultat af øget konkurrencekraft, og endelig vil virksomhedens sociale bundlinje i 2021 styrkes med en forventet vækst på mindst 10 lærlinge.

Give Steel beskæftiger i dag 430 medarbejdere i tre lande på fire lokationer. Virksomheden producerer alle stålkonstruktioner i Danmark, og virksomhedens 84 ingeniører arbejder fra kontorer i Brande, Århus og Polen.

Give Steel A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 506,7 488,0
Resultat af primær drift 20,7 28,7
Resultat før skat 16,9 24,9
Årets resultat 13,5 20,0
Balancesum 284,6 262,1
Egenkapital 68,3 81,3
Antal ansatte 311 285
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171