Licitationen mener: Tysk bør styrkes og ikke skrottes
Af Christian Brahe-Pedersen
Durch, für, gegen, ohne, wieder, um.
Hvem husker ikke de evindelige remser i tysktimerne i folkeskolen og gymnasiet, som skulle indprinte os den svære tyske grammatik.
Men det kan snart være en saga blot.
Diskussionen om tyskfagets fremtid i det danske skolevæsen har bølget frem og tilbage gennem årene i takt med, at det bliver mindre populært blandt skolernes valgfag. Senest viser en undersøgelse fra SMVdanmark, at andelen af elever med tysk på højniveau i det almene gymnasium næsten er halveret fra 11 pct. i 2005 til 6 pct. i 2020.
En lærer har sågar foreslået, at tyskfaget skrottes i folkeskolen for at gøre skoledagen kortere! Det er åbenbart en uddød kompetence i og med, at meget kommunikation foregår på engelsk i dag.
Men kritikerne af tyskfaget, og de mange elever, som foretrækker engelsk, spansk og fransk på højniveau i gymnasierne, glemmer, at tysk er en vigtig kompetence på Danmarks suverænt største eksportmarked, Tyskland.
Selvfølgelig er tyskerne blevet bedre til engelsk. Men det stiller Danmarks eksportvirksomheder betydelig bedre, hvis de har kompetente medarbejdere, som kan sproget. Ligesom alle ved, at det er en stor icebreaker at kunne fransk, når man står over for en franskmand.
Derfor er det en forkert vej at gå, hvis man helt skrotter tyskfaget eller ikke gør noget for at styrke det. Det kan i sidste ende koste danske virksomheder store eksportindtægter. Og det har dansk erhvervsliv ikke råd til i en globaliseret verden.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
