Selvom det endte med et nyt underskud i 2020, er adm. direktør Carsten Sørensen optimistisk for fremtiden. Sidste år blev der lagt grundsten til at trække selskabet i vækst igen, lyder håbet.
Caverion har blandt andet sagt farvel til den del af forretningen, som gav tab år efter år.
- Vi har desværre måttet sige farvel til de fleste medarbejdere inden for teknikentreprise-delen. Den del af forretningen har vi bevidst skåret fra, siger Carsten Sørensen, der forklarer, at havde det ikke været for en række større tabsgivende entrepriser her, havde bundlinjen været i plus.