Endnu engang ændres der i tidsplanen for anlægget af den nye københavnske metrolinje M4 til Sydhavn.
Coronakrisen har nemlig mærkbare konsekvenser for byggeriet, og det vil ifølge Metroselskabets ledelse betyde yderligere forsinkelser i projektet.
- Selskabet skønner, at med de nuværende Covid-19 restriktioner og deraf manglende bemanding reduceres den planlagte produktivitet med ca. 25 pct., hvilket svarer til ca. en uges ekstra forsinkelse pr. måned, skriver Metroselskabets ledelse i et orienteringsbrev til sine ejere - Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Staten.