23948sdkhjf

Start på Rigets børnehospital inden entrepriserne er på plads

Balloner i alle regnbuens farver strøg til tops over byggepladsen efter, at der denne uge blev taget første spadestik til BørneRiget, Rigshospitalets nye børnefløj. Kort forinden havde Villads på syv og Ida på otte, der tidligere har været indlagt på Rigshospitalet, markeret begivenheden sammen med Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Anders. 

Byggeriet udføres, som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet, i fem storentrepriser på henholdsvis byggemodning, byggeplads, råhus og lukning, aptering samt installationer til samlet anslået 1,3 mia. kr. 

Hvem og hvad om BørneRiget

Bygherre : Region Hovedstaden

Bygherrerådgiver : Moe og Erik Arkitekter

Totalrådgiver : 3XN A/S med underrådgiverne Arkitema K/S, Niras A/S, Kristine Jensens Tegnestue ApS og Rosan Bosch

BørneRiget får blandt andet til at 179 enestuer, 79 ambulatorierum og 15 operationsstuer.

Hospitalet bliver på otte etager (0-7), en kælder samt en tagetage til teknikken.

Når BørneRiget åbner i 2025, bliver der plads til 900 patienter og deres familier samt cirka 1.200 læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale. 

Entrepriserne er imidlertid ikke endeligt afgjorte, er beskeden fra Center for Ejendomme i Region Hovedstaden, der er bygherre på det milliarddyre projekt. 

Dog, lyder det også, forventes de afgjort inden for de næste tre uger. 

Finansieringen til BørneRiget har et samlet budget på to mia. kr. Region Hovedstaden støtter med en bevilling på 1,4 mia. kr. og Ole Kirk’s Fond med 600 mio. kr.  

Bygningen bliver en 60.000 kvm udvidelse af Rigshospitalet, som opføres i den vestligste del af Rigshospitalets matrikel. BørneRinget vil bestå af ni etager. Det gælder kælder, hvor der vil være sammenkobling til øvrige bygninger på Rigshospitalet via tunnel, mens stueetagen op til og med syvende etage vil være hospitalsafsnit. På anden etage vil der være tilkobling til Rigshospitalet via gangbro.

Byggeriet skal være afsluttet i sommeren 2024. Herefter følger en indkøringsperiode inden åbningen i 2025.

De prækvalificerede til de fem storentrepriser er:

BørneRiget S0 Byggemodning – anslået værdi 75 mio. kr.
- Arkil A/S
- Barslund A/S
- M.J. Eriksson A/S
- NCC Danmark A/S
- Per Aarsleff A/S – Hvidovre

BørneRiget S1 Byggeplads – anslået værdi 50 mio. kr.
- Barslund A/S
- CP ApS
- Hoffmann A/S
- J. Jensen Nedrivning A/S
- NCC Danmark A/S

Råhus og lukning (entreprise S2-3) – anslået værdi 560 mio. kr.: - Itinera S.p.A. - LM Byg A/S - MT Højgaard A/S

Aptering (entreprise S4) – anslået værdi 220 mio. kr.:
- Elindco A/S
- Itinera S.p.A.
- MT Højgaard A/S

Installationer (entreprise S5) – anslået værdi 350 mio. kr.:
- Airteam A/S
- Itinera S.p.A.
- Wicotec Kirkebjerg A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127