23948sdkhjf

Licitationen mener: Kriminelle i løvens hule

Vi sidder på redaktionen og kigger på fotos. Af personer, som enten er sigtet for at være, eller kan være, bagmænd i et kriminelt netværk. De har købt sig ind i danske virksomheder for at bruge dem til hvidvask. En muskelsvulmende mand med en pitbullterrier dukker op, når vi googler. Han er navngivet som direktør i én af virksomhederne, men hans navn fremgår ikke af CVR. Men selv hvis man ikke har mødt eller set denne mand, så mærkes angstens sved lige nu.

Seks personer er sigtet for hvidvask. En direktør i en lille byggevirksomhed i Ishøj ved København er ifølge Bagmandspolitiet blandt de involverede i en større sag om svindel for over 200 mio. kr. Så når man sælger en virksomhed, men stadig er direktør, er løbet kørt, når man opdager, man er blevet brugt som stråmand.

Risikoen er der: Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet er steget fra 13.000 i 2009 til 70.000 i 2019. Det er en femdobling på 10 år, viser en ny analyse fra FSR - danske revisorer på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik.

Stigningen bør vække bekymring. Ikke kun hos journalister, der er nervøse for at skulle skrive om muskelsvulmende mænd med pitbullterrierer, men også hos virksomheds- ejere, der vil rejse kapital til deres virksomhed. For et tilbud om penge i virkelighedens verden kan være for godt til at være reelt. I virkeligheden kan løven vise sig at være alt andet end god. Den kan bide. Hårdt. Så pas på.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109