23948sdkhjf

Zoo-tårn er pakket ind i stillads

På toppen af Frederiksberg står Zoo’s gamle trætårn, der kan ses viden om, og som rigtig mange gæster har prøvet at være oppe i toppen af for at se ud over byen.

Men nu er det kæmpedinosaurer, der præger tårnet. Ikke den levende udgave, men dem, der figurerer på et stort tårnstillads, som firmaet Lauth Stilladser ApS har sat op rundt om tårnet.

Tårnet skal renoveres, og den opgave har firmaet H.K. Byg Entreprise A/S fået. Rådgiver på projektet er Wemmelund Arkitekter.

Krævende opgave

- For os er det en rigtig fin - men også krævende stilladsopgave, fordi den er ret speciel og kompliceret i sin opbygning. Der skulle regnes på belastninger, da stilladset delvist står på et tag. Men det er faktisk gået rigtigt fint, og vi har med vore dygtige stilladsfolk slået rekorden i opsætningstid, for det er gjort på fire uger. Forrige gang tog det ifølge vore oplysninger seks uger at sætte det op, siger John Lauth Hansen, der driver firmaet sammen med Andreas Kofoed Thomsen.

- Vi har brugt to elevatorer til at få materiellet op, og det har helt sikkert været effektivt og tidsbesparende, siger han.

Ti medarbejdere

Firmaet har ti medarbejdere, og arbejder primært som underentreprenører med stilladsopsætning og -nedtagning.

- Det er en betydelig ordre for os, blandt de store, vi har udført, siger han og tilføjer at firmaet primært arbejder som underentreprenør i det storkøbenhavnske, og lidt udenfor.

- Vi har da været på Bornholm og sætte stillads op, men det er primært her det foregår, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Han startede firmaet i 2000, og der er stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed i firmaet.

- Det er ikke nemt at finde de rigtige folk til dette arbejde. Vi er efterhånden blevet et rigtigt godt team, der fungerer godt sammen, og medarbejderne tager ansvar. Det er rigtigt vigtigt for at få tingene til at glide, siger Johan Lauth Hansen. Han tilføjer at alle stilladsfolkene er uddannet, og at firmaet i øvrigt også er medlem af Stilladsektionen i DI Dansk Byggeri.

Firmaet har ikke mærket meget til corona’en:

- Vi har været så heldige, at der faktisk har været rigtigt god aktivitet hele vejen igennem, og vi arbejder jo udenfor, så risikoen har været minimal, siger han.

Zoo’s tårn får nye trapper, og skal have dele af andet træværk udskiftet. Desuden skal tårnet males, så det bliver pænt igen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.224