Nye tider for Skandinavisk rørsprængning
Som den eneste producent i norden har Scandinavian No- Dig Centre, Aalborg i mere end 40 år, designet og produceret udstyr til opgravningsfri udskiftning af eksisterende vand- og spildevandsrør i jorden.
Med konstant fokus på produktet og branchen samt ønske om at forblive den førende leverandør- er det dermed heller ikke overraskende, at virksomheden som den første, har lanceret en komplet maskin-linje der udelukkende drives på el.
I en tid, hvor opgravningsfrie løsninger til udskiftning af nedslidte og underdimensionerede vand og spildevandsledninger står højt på ønskelisten og allerede er implementeret i det meste af verden, gælder det om hele tiden at være på forkant med udviklingen.
Når vi går ind og bruger ressourcer på at udvikle og designe en komplet ny maskinlinje, hænger det naturligvis sammen med at tiderne i entreprenørbranchen skifter i
takt med alle andre store erhverv.
Hvor bl.a dieselbiler nu udfases over en kort årrækkeog erstattes af grønne løsninger, ser vi det samme ske for maskinel der anvendes i entreprenørbranchen.
Alt peger i retning af, at stort som småt i fremtiden, skal køre på El. Det kommer byerne og de mennesker der bor i dem - til at nyde godt af.
Efterspørgslen på smarte grønne løsninger, heriblandt El-løsninger er en realitet og den er vi naturligvis nødt til at efterkomme.
Scandinavian No-Dig Centre har baseret den nye Ellinje på den eksisterende model-serie af hydrostatisk pipeburster udstyr. En produktlinje der hidtil udelukkende har været at finde med enten diesel- eller benzin motorer. Nu er hele maskinlinjen introduceret som en komplet elløsning.
Som producent af det mindste udstyr til det allerstørste der findes på markedet - rækker løsningerne allerede bredt og med introduktionen af det nye el-system, forudser vi en generel stigning i efterspørgslen.
Maskinlinjen
5 maskinmodeller, med trækkraft fra 37 op til 92 tons, drevet af henholdsvis 2 modeller af el-drevne hydraulikstatoner Rørarbejde fra Ø50 mm. op til Ø500 mm. kan udføres helt eller med et minimum af traditionel opgravning. Alle rør-materialer i længder op til 200 meter pr. opgave kan udskiftes ved denne metode.
Netop ved rørrenovering, er der store gevinster at hente
Hvor vi i forvejen reducerer det traditionelle opgravningsarbejde med op til 95 % eliminerer vi også udgifterne til at skulle deponere evt. forurenet jord, genfyld og en uendelig karavane af lastbiler der henter og bringer materiale til åstedet.
Når man dertil lægger de “bløde” værdier ind i kalkulen, - hvor støj- støvgener, omlægning af trafikken med tilhørende forsinkelser og butiksdød i handelsgaderne minimeres, er det svært at komme uden om at fremtiden ér landet hér i Danmark.
Husejerne får også en hjælpende hånd
Mange husejere står for at skulle omlægge deres kloakstikledning fra enkeltstrengs - til tostrengs spildevandsledning.
Også populært kaldet kloakseparering.
For en stor del af de husejere der allerede har eller snart får besked, kan det nemt løbe op i betragtelige summer for selve arbejdet. Derudover, vil det også have store konsekvenser for gamle anlagte haver med sirlige plæner, hække og special-anlæg der igennem årtier har vokset sig store og flotte.
Hér kommer rørsprængning ind med den populære ( 100 % opgravningsfri ) renovering af eksisterende spildevandsledninger. Nye tider for Skandinavisk rørsprængning
Arbejdet foregår fra brønd-til-brønd, eller fra manøvrerum ( kælder ) og frem til hovedledning.
Dertil skal det siges, at langt de fleste gamle stikledninger ikke står til at reparere, da de har rundet 50-60 år og oftest er lagt i beton. Strukturen er ganske enkelt ikke eksisterende og en regulær udskiftning er at foretrække.
Een bliver til to:
Bonussen er, at man kan trække 2 rør igennem jorden, hvor den gamle ledning før i tiden lå, med korrekt hældning og korrekt diameter der passer til fremtidige regnmængder. Een til selve spildevandet og een til overfl adevandet.