23948sdkhjf

Kemp & Lauritzen vinder forbrugsmåling i 750 regionale bygninger

Installatørkæmpen Kemp & Lauritzen skal sammen med energieksperter fra Vitani hjælpe Region Hovedstaden med at reducere 70 pct. af regionens CO2-udledning frem mod 2025. 

Det sker via smarte internetopkoblede energimålere i alle regionens ejendomme, som skal styrke regionens databaserede energiledelse og give et overblik over, hvor og hvordan udledningen kan reduceres fremover. 

- Det overblik kommer til at sætte regionen i stand til at se, hvad de bruger deres energi til og hvordan de kan spare på den og dermed nå deres politiske mål om at reducere deres energiudledning, siger Esben Leth Jacobsen, der er afdelingsleder for ESCO i Kemp & Lauritzen, i en pressemeddelelse.

Aftalen løber op mod ti år, og dækker over regionens 750 ejendomme, der er fordelt på mere end to millioner kvm. 

Hos Region Hovedstaden ser de frem til at tage fat på energieffektiviseringsprojektet:

- Vi arbejder på at blive mere datadrevne og dette samarbejde understøtter dette og vil særligt gavne det 1,1 mia. kr. store energieffektiviseringsprojekt, som løber frem til 2025, siger Heine Knudsen, der er enhedschef i Energi og Miljø hos Region Hovedstaden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16