23948sdkhjf

Jakobsen & Blindkilde henter ny direktør hos KPC

NCC-selskabet Jakobsen & Blindkilde ansætter Lasse Kåre Olsen som ny områdedirektør pr. 1. april. Han skal fortsætte den gode udvikling, selskabet er inde i med særligt fokus på at vækste forretningen og udnytte den stærke faglighed blandt medarbejderne, hedder det i en pressemeddelelse fra NCC. 

Lasse Kåre Olsen kommer fra en stilling som afdelingsdirektør hos KPC Risskov, og har tidligere været ansat i MT Højgaard og Hoffmann. I Jakobsen & Blindkilde bliver han leder for omkring 80 ansatte, og får sin daglige gang i hovedsædet i Aulum. 

Med baggrund i en uddannelse som civilingeniør i byggeledelse fra Aalborg Universitet har Lasse Kåre Olsen gennem 17 år arbejdet med ledelse af byggerier og som sagsansvarlig på byggerier. 

Gennem tiden har han deltaget i ledelse af forskelligartede byggeprojekter fra mindre byggerier til projekter til over 1 mia. kr., både indenfor totalentreprise, hovedentreprise, projektudvikling og fagentreprise. 

Lasse Kåre Olsen afløser Esben Søndervad Pedersen, der har ønsket at arbejde med andre opgaver i Jakobsen & Blindkilde.

Jakobsen & Blindkildes hovedområder er rensningsanlæg, naturgenopretning samt hoved- og totalentreprise og jord, kloak og beton. 

Jakobsen & Blindkilde A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttoresultat 10,0 14,3
Resultat før finansielle poster 0,6 9,2
Resultat før skat 0,5 9,0
Årets resultat 0,4 7,1
Aktiver i alt 91,2 72,6
Egenkapital 8,0 7,6
Gns. antal ansatte 72 72
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156