23948sdkhjf

Licitationen mener: Nye regler skaber ubalance og strid

Kompleksiteten i byggeriet stiger med voldsom fart. Og det gælder om at hoppe på toget, hvis man som aktør i branchen ikke skal risikere at stå tilbage på perronen og se konkurrenterne suse af sted på vej mod nye opgaver.

Kompleksiteten giver sig blandt andet til udtryk i den strøm af krav og regler, som virksomhederne i byggeriet i dag skal leve op til både før, under og efter byggeriet.

For eksempel er udbudsreglerne i dag så komplicerede, at mange især små og mellemstore virksomheder, er nødt til at hyre eksperter til at fortolke reglerne, så der kan afgives konditionsmæssige tilbud.

På SMV Dagen 2021 forleden var budskabet da også, at udbudsreglerne er for komplicerede og hvis man på den vis får hægtet de små og mellemstore virksomheder af, så mister man en stor del af innovationskraften og fleksibiliteten i byggeriet.

Samtidig er der en tendens til, at de små og mellemstore virksomheder ikke har tilstrækkeligt fokus på den grønne omstilling. Igen fordi reglerne og kravene kræver tid at sætter sig ind i - og forstå. Og fordi der hele tiden kommer nye regler til.

Dermed risikerer man at få skabt en usund ubalance, når det gælder viden og indsigt. Og selv om netop viden og indsigt er væsentlige konkurrenceparametre, så skal strømmen af krav og regler afdæmpes og styres strammere end i dag, hvis byggeriets aktører ikke skal ende i stridigheder indbyrdes.

Dem er der allerede alt for mange af!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099