23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Dansk erhvervsliv har et kæmpe problem

Fremtiden byder på for mange ufaglærte og akademikere og for få faglærte og folk med korte og mellemlange uddannelser.

Det er situationen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som spår, at der allerede om få år vil mangle 99.000 faglærte.

Dermed står dansk erhvervsliv med et kæmpe problem. For et arbejdsmarked med for få faglærte vil betyde, at virksomhederne ikke kan få adgang til de medarbejdere - de faglærte - som er så vigtige for virksomhedernes produktivitet og indtjening.

For uden eksempelvis en uddannet murer, tømrer eller smed kan virksomhederne ikke udføre det højt specialiserede arbejde, som er så vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne.

Situationen er jo egentlig et resultat af årtiers fokus på, at unge efter folkeskolen først skal vælge gymnasiet og gå direkte på universitetet.

Der har været et alt for smalt fokus på, at erhvervsuddannelserne faktisk giver uanede muligheder for jobs og videreuddannelse for de unge, som ikke nødvendigvis har villet gå den klassiske boglige vej.

Det er ikke mindst erhvervsvejledningen i folkeskolen, som har haltet på dette område. Men også et pres fra forældre på, at deres børn skal vælge gymnasiet.

Derfor er det nu, skoler og erhvervsliv skal handle. For der skal gøres en ekstra indsats for at få langt flere unge til at tage en faglig uddannelse. Ellers står dansk erhvervsliv med et alvorligt problem. Der er ingen tid at spilde.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11