23948sdkhjf

Licitationen mener: Lange ventetider dræner erhvervsliv

Det har ikke skortet på utilfredshed over Københavns Kommune og andre kommuners lange sagsbehandlingstider på byggesager det seneste stykke tid.

Altan.dk har måtte hjemsende eller fået 80 ud 170 medarbejdere til at gå ned i tid, fordi altanordrer på tæt ved 300 mio. kr. samler støv hos Københavns Kommune.

Entreprenørvirksomheden Casa oplever ligeledes, at sagsbehandlingen trækker ud i mange kommuner, og i går blandede erhvervsorganisationen EjendomDanmark sig også i koret af kritikere af Københavns Kommune.

Erhvervsorganisationen, der repræsenterer udlejere og administratorer af ejendomme, mener, at den langvarige sagsbehandling hæmmer bygge- og renoveringsaktiviteten i landets hovedstad.

Nu er det jo desværre langt fra nogen hemmelighed, at Københavns Kommune har haft store problemer med byggesagsbehandlingen igennem en årrække. Samt at kommunens generelle erhvervsvenlighed er i bund i forhold til andre kommuner. Kommunen har da handlet med flere ressourcer til området, men hjulpet har det ikke ligefrem. Det er selvfølgelig ikke godt nok.

De lange ventetider på byggesagsbehandlingen er ikke kun et problem for bygge- og anlægsvirksomhederne. Det rammer hele erhvervslivet, fordi virksomheder ikke kan gennemføre store udvidelser af deres produktionsapparat eller opføre nye administrationslokaler.

Derfor skylder Københavns Kommune i den grad virksomheder at oppe sig på området. Jo før jo bedre.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125