Nedriver har lukket sin hidtil største opgave
Af Jane Schmidt Klausen
Det har ikke været uden sved på panden, at Roskilde-baserede LH Hockerup for nylig har afleveret sin hidtil største opgave.
Der er tale om hovedentreprisen til 75 mio. kr. på det gamle Amager Ressourcecenter fra 1970, som er blevet erstattet af hovedstadens nye vartegn af et affaldsenergianlæg med skibakke på toppen kaldet Amager Bakke. Det gamle anlæg supplerede 150.000 husstande med varme og el.
Opgaven har omfattet totalnedrivning, miljøsanering og bortskaffelse af ovnhal, administrationsbygning, silo, aflæsningshal og sorteringsanlæg samt den fritliggende turbinebygning.
Dertil kommer opgravning af fundamenter og jordarbejde.
Kort om opgaven
I forbindelse med opførelsen af det nye forbrændingsanlæg Amager Bakke, har LH Hockerup A/S vundet opgaven på nedrivningen af det gamle Amager Ressourcecenter, som har suppleret 150.000 husstande med varme og el.
Opgaven omfatter totalnedrivning, miljøsanering og bortskaffelse af ovnhal, administrationsbygning, silo, aflæsningshal og sorteringsanlæg samt den fritliggende turbinebygning. Dertil kommer opgravning af fundamenter og jordarbejde.
- Bygherre: I/S Amager Ressource Center (ARC)
- Entrepriseform: Hovedentreprise med projekteringsydelser
- Entreprisesum: 75 mio. kr.
- Som samlet case er det her vores hidtil største opgave. Det har været en kompleks sag, hvor vi har arbejdet i høje højder og dybe dybder, siger direktør Lasse Hockerup.
Den højeste bygningsdel var cirka 45 meter, og de dybeste bygværker otte meter, oplyser han og supplerer, at flere af fundamenterne har været under grundvandsspejlet.
Netop nedrivningen af de store betondrager fra siloen var der, hvor nerverne især sad ude på tøjet.
- Under normale omstændigheder ville vi bare have prikket dem i siden, så de væltede, men vi har arbejdet i et følsomt område, hvor vi har skullet undgå rystelser, så det kunne ikke lade sig gøre. I stedet måtte vi krane dem ned.
Her fik LH Hockerup hjælp fra Kran-Kompagniet. I alt var der tale om 19 betonspær af 25 ton hver.
- Arbejde i højden er altid farligt. Da første bjælke var løftet ned; det var en rar følelse. Så manglede vi så bare 18 mere, siger LH Hockerup-direktøren.
Kørt over tre år
Opgaven har samlet kørt over tre år med opstart i februar 2018, og der er ifølge direktøren "i hvert fald lagt omkring 100.000 mande- timer".
- Planlægningen derinde har været enorm. For hver enkelt element har vi skullet lave arbejdsbeskrivelser, som har været forbi bygherre til godkendelse. Jeg tror, at vi nåede op på omkring 200 arbejdsbeskrivelser på enkeltstående opgaver.
- Det har været rigtig fint at få tænkt processerne grundigt igennem, men det kan også give en mindre dynamisk måde at arbejde på.
- Vi har taget det en bid af gangen, siger Lasse Hockerup overordnet om projektet.
Projektændringer undervejs
Nedrivningen har været et projekt, hvor der undervejs er sket adskillige ændringer.
- Den største var klart, at vi fandt ud af, at der var 24.000 ton beton, vi ikke som ventet kunne afrense. Der var høje koncentrationer af PCB, som var trukket længere ind. Vi valgte derfor en løsning med nedbrydning af betonen under kontrollerede forhold.
- Derefter blev de 24.000 ton sejlet til Holland til genanvendelse. Her har de ikke adgang til samme mængde råstoffer, som vi har i Danmark, og de bruger derfor flere kræfter på genanvendelse, fortæller Lasse Hockerup og supplerer:
- Alt det andet beton har vi renset, nedknust på stedet og brugt som øverste bærelag på matriklen derude. Forinden har vi oprenset forurenet jord og fjernet alle belægninger. Beton er i dag en ressource og ikke et affaldsprodukt. Det hænger ikke mindst sammen med bevidsthed om, at vores ressourcer heller ikke varer for evigt.
I alt 70.000 ton beton er nedbrudt, oplyser direktøren.
Fokus på genanvendelse
Det er ikke kun på betonsiden, at der er tænkt genanvendelse ind.
- Vi havde et kæmpe hul fra siloen, som skulle opfyldes med grus og sand, men vi lavede aftaler med andre lokationer om jord. I alt har vi genanvendt 25.000 kbm, fortæller Lasse Hockerup og oplyser, at jorden kommer fra såvel FB Gruppens projekt på Grønttorvet i Valby som Enemærke & Petersens projekt Skolen ved Sundet på Amager.
Adspurgt, hvad han tager med sig fra projektet, lyder det:
- Vi har lært en masse - ikke mindst tager vi erfaring med om styring af så stor en opgave. Skulle vi starte op igen derinde, så ville vi nok have kørt lidt strammere styring fra starten.
- Det sjove ved en opgave som en her er, at man aldrig ved, hvordan den udvikler sig. Der er hele tiden noget, man skal forholde sig til.
Ikke et guldæg på bundlinjen
Mens opgaven har bragt en del med sig på omsætningssiden, så har det ikke været et guldæg for LH Hockerup, indrømmer direktøren.
- Vi har ikke tabt penge på sagen, men på økonomisiden fylder den ikke nok i forhold til, hvad en opgave af den her størrelse bør, siger han og forklarer:
- Vi gik ind med en fordelagtig pris for bygherre. Det har gjort, at vi har skullet spænde livremmen ind. Der bliver ikke givet ved dørene, og det skal der heller ikke.
Han fremhæver, at afleveringen ikke har efterladt et vakuum:
- Vi har vidst længe, hvornår vi skulle aflevere, så vi har kunnet planlægge ud fra det.
LH Hockerup er i dag i gang med flere renoveringssager med indvendig rydning, og virksomheden følger den plan, som er lagt, fortæller han.
Planen går på at sikre stabilitet i forretningen.
- De seneste år er vi enten buldret frem eller har tabt pusten. Nu går vi efter mere stabilitet, har Lasse Hockerup tidligere oplyst.
Han ønsker fortsat at holde både omsætnings- og bundlinjeforventningerne internt.
I det seneste regnskab er nedriveren kommet ud med et resultat før skat på negative fem mio. kr. Det gælder for regnskabsåret 2019/20.
