Plushusene, investorerne Casa Group og NREP’s fælles selskab, har netop præsenteret omverdenen for det fjerde af 10-12 planlagte bofællesskaber med op mod 2000 boliger. Samlet forventer selskabet at skyde 3 mia. kr. i de mange boligkvadratmeter med fællesskab i fokus, lød det ved præsentationen af virksomheden for nogle år siden. Og målet er stadig det samme, fortæller adm. direktør i Plushusene, Martin Kring, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.