REGION HOVEDSTADEN
FREDERIKSBERG
Byrum
Frederiksberg Kommunalbestyrelse har med vedtagelsen af budget 2021 afsat 9 mio. kr. til etablering af et byrum på Frederiksberg Bakke, på en strækning ud for Frederiksberg Slot. Ved budgetvedtagelsen blev der frigivet 900.000 kr. til projektering, og forleden blev de resterende 8,1 mio. kr. anlægsbevilget. Samtidig godkendte kommunalbestyrelsen det skitseforslag, som forvaltningen vurderer som det bedste, og som er udarbejdet af Lytt Landskabsarkitekter.